LAD OS BYDE DIG VELKOMMEN SOM MEDLEM I TMG DART!

I TMG Dart forstår vi vigtigheden af, at der kommer nye medlemmer til dartsporten - og vi er klar til at byde landets kommende dartspillere velkommen i vores klub!

Vores klub har eksisteret siden november 2012, og vi er oppe på 15 medlemmer. Vi har, siden vi startede, hovedsagligt spillet mod hinanden og hygget os med det. Nu har vi meldt os ind i Dansk Dart Union og starter i kvalifikationsrækken til august 2014, så på den måde er vi også kommet på Danmarkskortet.

Vi holder til i Testrup Mårslets Gymnastikforenings cafeteria, hvor vi har plads til 8 baner, så der er mere end plads nok til lidt nye medlemmer - uanset alder, køn og ambitionsniveau!

I TMG Dart kan du kvit og frit få 2 måneder til at vurdere, om vi er en klub for dig! Tag gerne kontakt til os og hør om mulighederne for at starte i TMG Dart. Vi lader dig være med til vores træninger og klubaftener de første to måneder, hvorefter du kan tage stilling til, om du vil lade dit dart-eventyr fortsætte hos os!

Vi er tager gladeligt imod nye spillere - uanset niveau og ambitioner. Hold dig derfor ikke tilbage - vi ved præcis, hvad det kræver at få dig til at føle dig velkommen i vores klub og vores unikke sammenhold!